RoboBraille atter finalist til prestigefyldt pris
Torsdag den 7. maj modtog Synscenter Refnæs og Sensus nyheden om at RoboBraille atter engang finalist til en prestigefyldt pris.
Via vores partner i Storbritannien, the Royal National College for the Blind, er RoboBraille-tjenesten nomineret til den nationale britiske eWell-Being Award 2009 i kategorien ”Reaching the Digitally Excluded”.
Den nationale britiske eWell-Being Awards er stiftet for at sætte fokus på de sociale, økonomiske og miljømæssige fordele ved informations- og kommunikationsteknologi. Målet er at identificere og fremme den mest innovative brug af IKT anvendt af myndigheder, virksomheder, organisationer og akademiske institutioner.
Prisuddelingen finder sted den 17. juni i London.
Læs mere om The National eWell-Being Awards her: http://www.sustainitawards.co.uk/ (fører til ekstern side)